Undervisningsplan
Varighed: 16-25 lektioner.
Filmproduktionernes kompleksitet har stor betydning for forløbets varighed, og f.eks vil nogle elever bruge længere tid på optagelser end andre. Optagelserne kan derfor med fordel være hjemmearbejde, ligesom dele af redigeringen kan.
Antallet af interviewpersoner, locations og råmaterialets varighed bestemmer kompleksiteten af en filmproduktion.
Det er synd, hvis eleverne slår større brød op, end der er afsat tid til i undervisningsplanen.
Hvis eleverne interviewer én person på én location og interviewet varer 5-7 min. og der er 5-7 min. stemningsbilleder, kan man holde forløbet i den lave ende (14 lektioner).
Vi anbefaler denne overordnede tidsplan for undervisningen:
Vær opmærksom på at tidsangivelsen for milepælen "Dilemmaet" forudsætter, at I selv gennemfører idéudviklingen via aktiviteten på SmåP.dk.
Alternativt kan I booke 1-dagskurset Den personlige historie på Station Next i Filmbyen, Avedøre, hvor en professionel dokumentarist vil hjælpe eleverne med at kvalificere deres idéer og gøre dem realisérbare. Vælger I denne løsning, skal der lægges ekstra tid til ovennævnte tidsplan. Befinder I jer langt fra Station Next, kan kurset også foregå online.
Før forløbet
Før du starter med klassen skal du:
1) Sætte dig ind i forløbet ved at læse denne lærervejledning og gennemgå opgaverne i elevuniverset, som er angivet på holdets Filmlinje.
2) Inddel klassen i filmhold á 2-3 personer og opret en filmproduktion af typen "Den observerende dokumentarfilm" til hvert hold (medmindre du lader eleverne oprette selv).
Når alle elever er kommet på et filmhold, er I parate til at gå i gang.
Bemærk, at det er en rigtig god idé fra start at kommunikere/afklare, om filmene skal offentliggøres eller blot vises internt i klassen (se Udgivelse). Læs mere i Tips til læreren på milepælen Visning.
Forløbets afvikling
Hvert filmhold arbejder med at løse OPGAVER knyttet til de forskellige MILEPÆLE på deres produktions filmlinje. Der arbejdes fra venstre mod højre, så alle milepæle i forproduktionen skal være løst, før holdet kan gå i produktion osv.
Der er opgavespecifik LÆRERVEJLEDNING under opgaverne på hver milepæl. Her finder du vigtige opmærksomhedspunkter og gode råd til facilitering og vejledning af eleverne samt tips til undervisningsformen.
God fornøjelse :-)