Storyboard – eksempler og skabeloner

Storyboardet udformes af fotografen, og bruges til at visualisere manuskriptet inden filmen er optaget og klippet sammen. På den måde er det nemmere for instruktør, fotograf og scenograf at tale om filmens billeder, fordi de har noget visuelt materiale at gå ud fra.

Man behøver ikke at være en gudsbenådet tegner for at kunne lave et storyboard. Det handler om at kunne give et nogenlunde billede af, hvordan filmens billeder kommer til at være, og det kan i princippet gøres ved hjælp af tændstikmænd.

Er tegning på ingen måde dig, så kan det måske også være en idé at lave et storyboard ved hjælp af et stillkamera, hvor du iscenesætter indstillinger, der skal være i filmen.