Scriptdoctoring

En scriptdoctor er en, der kan se objektivt på teksten og opdage, hvad der måske mangler i strukturen. Brug dette redskab til at tjekke dit eget manus.

Der er 6 vigtige spørgsmål at stille:

  1. Er der en hovedkarakter (HK)?
  2. Har HK et mål?
  3. Har HK en vilje?
  4. Er der en hovedmodstand(er) (HM)?
  5. Er HM (næsten) lige så stærk som hovedkarakteren?
  6. Svarer set up til pay off?


Kig dit manus igennem. Har jeg en HK, og er der et mål? Og er det HK’s mål? Og har HK en stærk vilje/ønske om at opnå det mål? Og er der modstand nok fra HM til at skabe så meget ”ballade” og konflikter, at der er et reelt dilemma for HK og deraf det drama, der skal til for at skabe ”den gode historie”. Og husk, at drama absolut ikke betyder ”tju-bang” og vilde bilcrash-scener. Drama er også stille intense scener med store, dybe valg for HK.


Eksempel 1: SUPERMAN
Superman filmene er meget klassisk bygget op og følger de ovennævnte dramaturgiske regler ret præcist.


Hovedkarakter og mål
Superman er en meget ”velskabt” HK, der med sine overnaturlige evner har fået nøjagtig de kræfter, han skal bruge for at nå sit meget klare og præcise mål: Han vil redde verden. Men det hjælper ikke så meget, hvis han bliver liggende i sengen hele dagen og spiser chips og ser tv.


Vilje
Der skal vilje og handling til – han må op og have sin fine dragt på og drage ud og forsøge at redde verden. Det gør han så, og kommer hjem igen om aftenen efter en hård arbejdsdag med at redde busser fyldt med børn, der hænger ud over broer, filtre en hel by ud af store nedfaldne elkabler osv. Det er selvfølgelig begivenhedsrigt, men bliver alligevel lidt kedeligt, når vi har fulgt ham en uges tid.


Hovedmodstander
Han skal møde noget modstand. Og der har vi så heldigvis Lex Luther, som ikke blot vil forhindre Superman i at redde verdenen, men har sin helt egen og modsatte agenda, han vil nemlig udrydde verden. Og så er han (næsten) lige så stærk som Superman.

Så er der lagt op til mange timers drama!!


Eksempel 2: Kaninen
I korte film, i små film og film med mindre budgetter gælder præcis samme ”supermans-regler”:

Eksempel: En dreng skal til dyrehandleren sammen med sin mor for at købe en lovet kanin, som han har glædet sig rigtig meget til at få og selv har sparet penge sammen til.


Hovedkarakter og mål
Drengen er HK. Og ligesom supermand skal drengen også klædes godt på i forhold til den historie, der skal fortælles. Her skal HK så bare have nogle ”mangler” i stedet for overnaturlige evner for at gøre hans mål stort. Det giver ikke det store ønske og mål, hvis drengen bor på en kaninfarm eller allerede har masser af andre dyr!

Nej, han skal være et lille mobbet, blegt og ensomt barn på 4. sal i en grå storby. At få en kanin = en eneste ven, er hans højeste ønske og mål. For det er nemlig ikke en hvilken som helst kanin, det er KANINEN!! Den med den sorte plet på siden, der ligner et hjerte. Den som han har besøgt hver dag i måneder – de kender hinanden og har allerede mange hemmeligheder sammen.


Vilje
For at intensivere hans vilje og skabe handling kan han arbejde surt og hårdt for små penge, og på selve dagen stå frysende i mange timer i slud og regn og trykke næsen flad mod ruden hos dyrehandleren og vente på at moren endelig kommer.

Hovedmodstand(er)
Men vi vil have noget drama, så vi må have noget modstand. Det kunne være…

…de slemme mobbedrenge, der grinende går ind for at købe kaninen, mens HK står og venter på mor.

…at HK og mor skal forbi Netto på vejen hjem, og han skal bære to poser ud til bilen for mor, og så er kaninen væk, når han kommer tilbage.

…at hans store kærlighed, pigen med de lange lyse krøller fra parallelklassen, kommer ind for at købe den samme kanin.

Så vil der blive mulighed for at lave et pay off, der svarer til det store set up.

 

Set up og pay off…
…er det i et godt forhold?

Kommer der en passende respons på det dramatiske forløb, jeg har sat i gang?

Er set up stort nok til, at der kan blive et pay-off? Eller er set-up stort og flot, og pay-off småt og fladt?

Kaninhistorien har et rimeligt stort set up, og det afkræver automatisk, at der skal være et tilsvarende stort pay off for, at vi ikke skal blive skuffede eller opleve fornemmelsen af en dårlig slutning.

I langt den overvejende del af ”nybegynderfilm” er set up stort og virksomt og pay off hurtigt og afstumpet. Der bliver lavet et stort set up med f.eks.: ”Nogle børn er alene hjemme, i en stor gammel villa eller slot, langt væk fra andre, det bliver mørkt med regn og lyn og torden, og i et lynglimt ses det frygtelige monster ….osv. osv.” Og på fem sekunder kommer pay off … ”og så døde de alle sammen.”

I de film mangler der meget ofte en HK, der har et mål og en stærk vilje og uden det, bliver det svært at skabe et stort og virksomt pay off.

Problemet kan også skyldes, at man mangler et ordentligt udbygget klimaks, som skaber en interessant og logisk sammenhæng mellem set up og pay off.

I en klimaksscene sidder man som tilskuer og bliver spændt på, om HK vil overvinde modstanden eller modstanderen.

Det kan gøres ved, at HK stilles overfor et valg – et dilemma. Et dilemma kan beskrives som et valg mellem to uforenelige goder. I monsterfilmen kan det for eksempel være, at HK skal vælge mellem på den ene side at redde livet ved at flygte fra monstret, men for altid at skulle leve med skammen og visheden om at være en kujon, fordi han lod sine venner i stikken. Og på den anden side at kaste sig ud i en kamp, der tilsyneladende vil betyde en sikker og smertefuld død, men som vil give ham den selvrespekt, der gør det værd at leve.

I kaninfilmen kunne det for eksempel være, at han skal vælge mellem på den ene side at leve i fred for de store drenge uden at blive mobbet, men også uden kanin, og på den anden side at følge sit hjerte, købe kaninen og tage konsekvenserne. Eller det kunne være, at han skal vælge mellem at undgå risikoen for at sige noget pinligt til pigen med de lyse krøller (og derved miste kaninen) eller at overvinde sin generthed og foreslå hende, at de kan deles om at passe og elske det lille pelsdyr.

Så kan vi endelig nå frem til en slutning – f.eks. familien, der står ved begravelsen af deres monsterdræbte søn, som de først nu forstår, i virkeligheden var en stor helt, som de er stolte af, eller drengen og pigen der hyggeligt snakkende går ned ad gaden, mens de bærer kaninburet imellem sig, og musikken begynder at spille op.