Scriptdoctoring for lærere

Sådan kvalificer du elevernes historier i manuskriptfasen.

  

Når eleverne har udviklet idéer til film og nedfældet dem som synopser, er det en god idé, at du tjekker idéens ”filmegnethed”. Med relativ lidt feedback kan elevernes idéer modnes en del. Det anbefales dog at finde tid til at lade eleverne skrive et par gange på baggrund af din feedback - så giver det virkelig pote i forhold til kvaliteten af de endelige film.

En idés filmegnethed kan måles på to parametre: Historien og praktiske faktorer.

Læs synopsen igennem og forhold dig til både historien og det praktiske:

  • hvad er godt?
  • hvad er skidt?
  • hvad skal bevares?
  • hvad skal ud eller ændres?
  • skal der foreslås tilføjelser?
  • samlet bedømmelse af ”filmegnethed”. Kan ideen laves?

  

HISTORIEN

Der er 6 vigtige spørgsmål at stille til historien:

TIP

TIP: Udgangspunktet her er udvikling af fiktionshistorier til kortfilm-typen. Endvidere antages det, at historierne følger den klassiske kanoniske fortælling, dvs. at der er en helt som stræber efter at opnå et mål, men møder en masse modstand undervejs. Folkeeventyr bruger samme dramaturgi.

 

  1. Er der en hovedkarakter (HK)?
  2. Har HK et mål?
  3. Har HK en vilje?
  4. Er der en hovedmodstand(er) (HM)?
  5. Er HM (næsten) lige så stærk som hovedkarakteren?
  6. Svarer set up til pay off?

Læs en uddybning af de seks spørgsmål i denne artikel, som eleverne også har adgang til under opgaven Manus.

 

PRAKTISKE FAKTORER

Man kan godt have en fremragende historie, men hvis den er for lang eller indeholder elementer, der i praksis gør den umulig at gennemføre som filmprojekt, dur den ikke. Giv historien et grundigt ”realitytjek”, hvor du tænker helt lavpraktisk over de enkelte detaljer.

TIP

TIP: Samtidig er det også tit de svære ting, der er de skægge at arbejde med. Det er vigtigt, at eleverne føler, at de får lov at lave noget magisk med film. Ofte er kunsten derfor at finde en balance mellem de svære, skægge elementer, og hvilke af dem, der skal reduceres på. Man kan ikke lave en film med masser af statister OG mange scener OG blod OG køretøjer - så bryder det sammen. Men man kan godt lave en film med fokus på blod og splattereffekter i nogle få scener, hvor der til gengæld ikke er mange statister, scener og køretøjer involveret.

Noget af det vigtigste for elevernes succes med at skabe en god film, er om de formår at opbygge en illusion, som publikum tror på og lever sig ind i. Flere af nedenstående faktorer kan være med til at nedbryde illusionen.

TIP

TIP: Lad eleverne gå efter selvoplevede historier – fordi det netop gør det lettere at opbygge illusionen med det udgangspunkt.

 

Antallet af karakterer

Er der flere karakterer end hovedkarakteren og hovedmodstanderen i filmen? Hvem spiller disse?

Er nogle af karaktererne voksne?

Hvem skal spille disse roller?

Elever, der spiller voksne, er den sikreste måde at bryde illusionen for publikum, og det er synd, at alle griner, når lille Frederik spiller lærer, hvis resten af filmen er gennemført og godt fortalt.

 

Statister

Er der (mange) statister i en eller flere scener?

Hvem spiller statister?

Statister forsinker optagelserne, fordi de skal flyttes rundt og forstyrrer. De skal ofte være på settet længere, end man regner med (man kan ikke bare lige tage et totalbillede med mange statister og så sende dem hjem).

Ofte kan man reducere i antallet af statister og alligevel få dem til at se ud af mange. Fx kan en skoleklasse-situation sagtens klares med de to hovedroller plus 6-8 statister, hvis man i alle beskæringer sørger for at der er statister i kanten af billedet for at indikere, at der sidder flere, end man lige kan se. Her er et par eksempler (fra scene 1 i filmen her):

Statister Ex1

 

Statister Ex2

 

Locations

Hvor mange locations er der i filmen?

Kan  man evt. slå nogle locations sammen? (Behøver der fx være både skoleklasse, skolegang og skolegård?)

Det tager tid at flytte filmholdet til en ny location og få sat teknikken op, lavet prøver mm. På en hel optagedag bør der ikke være mere end to locations, hvor der så kan optages flere scener på samme location. Men hvis de ligger tæt, og det er få korte scener på hver location, kan man sikkert nå tre.

 

Scenografi

Scenografien hænger nøje sammen med locationvalget.

Er det muligt at finde locations til filmen, der kan virke realistiske, evt. ved at filmholdet selv indretter dem lidt, dvs, laver scenografi?

Det bryder altså illusionen ganske effektivt, hvis locations og scenografi er utroværdigt, fx hvis hjørnet af klasselokalet skal foregive at være en stue. Ofte er det en god idé at spørge eleverne, om det er muligt at flytte handlingen i manus til et andet sted, hvis det er åbenlyst, at man aldrig kan skaffe det rigtige sted.

 

Køretøjer

Foregår noget af handlingen i køretøjer?

Det er tidskrævende og teknisk mere besværligt at filme fra/i/på køretøjer. Så hvis de kan undgås, kan energien bruges andetsteds.

 

Special effects

Er der special effects som eksplosioner og laser?

Vil eleverne lave greenscreen eller computeranimerede figurer?

Er der effektsminke som blod?

Det tager tid og er svært at lave troværdigt. Computereffekter bør man holde mig fra. Blod er lettere at håndtere, og der er masser af gode instruktionsvideoer på YouTube – men det kræver tid (troværdigt blod kan i øvrigt laves af Ribena solbærsaft + sirup).

 

Historiens størrelse

Hvor mange sider er manuskriptet?

Hvis manus er korrekt lay outet kan filmholdet som tommelfingerregel ikke skyde mere end tre sider pr. dag. Der er dog mange undtagelser fra denne regel. Hvis de tre sider hovedsagelig består af meget simple scener (fx to karakterer i et rum) med megen dialog, kan der nås flere sider. Hvis der er mange scener med flere karakterer, statister og/eller køretøjer, kan man nå færre.

  

DE VIDERE SKRIDT

Synopsis

Indtil grundhistorien - begyndelse, midte og slutning samt hovedkarakterer - er på plads, anbefales det at eleverne fortsætter med at bearbejde den som en synopsis. Det er langt det letteste at foretage store ændringer i dette format. Eksempel på synopsis.

 

Step-outline

Når begyndelse, midte og slutning samt hovedkarakterer er på plads, er det tid at få struktur på historien. I stedet for at gå direkte til manuskriptet, så lad eleverne lave en såkaldt step outline, som er hele historien inddelt i scener med info om locations og et kort referat. Fordelen ved dette format er endnu en gang, at det er lettere at ændre i end et fuldt udskrevet manuskript. Eksempel på step-outline.  

 

Manuskript

Sidste skridt er manuskriptet. Her beskrives alle handlinger og al dialogen i nutid. Det er vigtigt, at ALT er med – der skal ikke improviseres replikker under optagelserne, da det er alt for krævende. Eksempel på manuskript.

 

Under ’Dokumenter og links’ ligger Scriptdoctoring casestory, som er et eksempel på en mail-dialog mellem elever og underviser med henblik på at udvikle et filmmanuskript ud fra ovenstående principper.