Hvad er synlig og usynlig interviewer?

Om instruktøren er synlig eller usynlig handler om hvorvidt instruktøren er med i filmen eller ej. Det gælder både på billedsiden og lydsiden. Det er jo klart, at hvis man ser instruktøren stille et spørgsmål på billedsiden (som en journalist på tv), så er han/hun synlig. Men der er også tale om en synlig instruktør, når man kan høre instruktøren. Man kan sige, at det er fordi, instruktøren er ”synlig” i fortællingen. Instruktøren bliver i dette tilfælde tilskuerens repræsentant, som er ude at undersøge noget om virkeligheden.

Den usynlige instruktør kan hverken ses eller høres på filmen. Det giver en større fornemmelse af, at de(n) interviewede taler mere direkte til tilskueren (uden at vedkommende skal kigge ind i kameraet).


Eksempel på synlig interviewer

Her er et eksempel på en synlig interviewer, der kan høres, men ikke ses. Bemærk, at svaret ikke ville fungere uden, at vi kender spørgsmålet.

 

Eksempel på usynlig interviewer

Her kan man hverken se eller høre instruktøren. Bemærk, at det kræver, at den interviewede svarer i hele sætninger.