Gulvplan – eksempel og skabelon

Gulvplanens funktion er at hjælpe med til at klargøre, hvor kameraet står mest hensigtsmæssigt og afgøre, hvor meget af settet, der er nødvendigt at vise for at skyde scenen.

Gulvplanen kan med fordel udformes af scenografen for at vise, hvor genstande i scenen er placeret. Instruktøren markerer så hvilke handlinger, skuespillerne foretager sig i scenen. Og fotografen indtegner, hvor kameraet skal stå.

Det er en hurtig måde at få overblik over en scenes indstillinger. Men hvis skuespillerne bevæger sig meget, bliver det hurtigt en kompleks tegning.