Strips – skabelon og eksempel

Strips bruges til at organisere scenerne i en film. Når al informationen er fyldt ud, kan man enten klippe strips'ene ud og hænge dem op på en opslagstavle eller rykke rundt på dem i et computer-program og gruppere dem, så f.eks. alle scener  med en bestemt skuespiller kan lægges på en bestemt optagedag. På den anden side kan man også gruppere scenerne så alle scener, der foregår på den samme location optages den samme dag. Dine strips gør det overskueligt for dig at organisere optagelserne og hjælper dig til at lave den mest hensigtsmæssige optage-plan.

Strips indeholder væsentlig information om scenen, som har betydning for optagelserne. Dvs. location, skuespiller, tid på døgnet osv. Desuden indeholder strips også informationer om scenens længde i manus optalt i 1/8 side, hvor en hel manusside altså fylder 8/8. På den måde kan man se om en scene er lang eller kort, for en scene, der fylder 17/8 manusside, tager jo længere tid at optage end en scene, der fylder 3/8 manusside.

Udfyld dine strips, klip dem ud og gruppér dem på bordet eller en opslagstavle. 

Dokumenter og links