Duet / trio

Prøv at lade danserne stå tæt på hinanden, men med front i forskellige retninger.

Lad danserne udføre deres dans flere gange og justér hver gang, hvor de står i forhold til hinanden, og hvem der skal starte hvornår. Måske skal de starte samtidig, måske ikke?

Med udgangspunkt i jeres grundide og filmens stemning kan du vælge at gøre følgende:

  • Variere afstanden mellem danserne. Måske foregår noget at duetten / trioen i en lille klump hvor danserne væver ind og ud og over og under hinanden, mens andre dele er spredt ud i hele rummet.
  • Variere tempoet. Måske skal farten sættes op eller ned? Måske skal en af danserne bevæge sig i slowmotion, mens en anden er hurtig?
  • Tilføje kontakt mellem danserne. Måske skal de se hinanden i øjnene på udvalgte tidspunkter? Måske skal der være kropskontakt eller måske endda løft?