Jeg skal noget andet

Stine syntes hendes veninder er pisse overfladiske og uinteressante, men de er det eneste hun har, så hun prøver at passe ind. En dag fanges hendes interesse af Andreas – en sær og nørdet fyr, som hele tiden virker fordybet i sine egne tanker og i at lege med en mystisk mønt. Ved et tilfælde kommer Stine i besiddelse af mønten, og hun bliver opdaget da hun prøver at snige sind ind i hans hjem for at aflevere den. Herfra udvikler historien sig, og til sidst skal Stine vælge om hun vil fortsætte som hidtil med veninderne, eller om hun tør prøve noget andet. Et smukt og stille ungdomsdrama om at turde vælge en vej i livet. Hald Ege Efterskoles filmhold startede allerede med at skrive og kreere manuskriptet, i starten af Januar måned. Da manus blev færdigt, var vi så småt ved at være ved casting-tiden, hvor der skulle castes og besluttes hvem der passede bedst ind i vores lille puslespil. Selvfølelig skulle vi også selv passe rigtigt ind, noget der viste sig at være lidt svære end vi havde regnet med. Til sidst passede brikkerne dog, og så var vi ellers på vej mod Station Nexts studier. Optagedagene, var lange og vi blev mere og mere udkørte, dog så var det også med til at få os alle til at forstå, at alle roller i en filmproduktion er vigtige for udkommet. Lige meget hvor stor eller lille ens rolle er, så er det en holdindsats. Vi fik dog alle testet vores tålmodighed, da en lang række scener er skudt udenfor, og vi den sidste dag blev udfordret af regn og blæst. Trods vind, blæst og regn, er vi blevet tilfredse med det færdige resultat. Det har været en både sjov, hyggelig og mest af alt lærerig oplevelse for alle på holdet.

Jeg skal noget andet

Kortfilm - avanceret

Premieredato:

19.04.2017

Produceret af:

Hald Ege Efterskole