Forløb Se film Værktøjer Skolelærere Mediefagslærere
Log ind
Om Filmlinjen.dk Kontakt Privatlivspolitik Brugsbetingelser

Privatlivspolitik for Filmlinjen.dk

Privatlivspolitik for Filmlinjen.dk

I vores Privatlivspolitik for Filmlinjen.dk finder du hjælp til at forstå, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi som dataansvarlig organisation bruger dem til.

Denne Persondatapolitik er gældende for samtlige personlige oplysninger, du giver os og/eller som vi indsamler om dig, når du bruger www.filmlinjen.dk

Dataansvarlig

Den dataansvarlige organisation for behandling af dine personoplysninger er: Fonden Station Next.

Når vi behandler personlige oplysninger, overholder vi EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) samt de danske persondataretlige regler, som måtte være gældende efter 25. maj 2018.

Det juridiske grundlag for databehandlingen er baseret på samtykke og legitim interesse.

Har du spørgsmål til vores privatlivspolitik, eller måden vi behandler dine personlige oplysninger, kan du rette henvendelse på Ulrik.krapper@station-next.dk eller telefon +45 36774940.

Ønsker du indsigt i dine personlige oplysninger eller mener du, at der er registreret forkerte data – eller har du andre indsigelser, kan du ligeledes rette henvendelse til ovenstående. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven.

Website og cookies

Filmlinjen.dk bruger egne og samarbejdspartneres teknologier (fx Unilogin og Skoletube) - herunder cookies - til forskellige formål. Disse formål kan enten være nødvendige for, at hjemmesiden kan fungere, eller med henblik på at understøtte funktionaliteter, statistik eller marketing.

Som bruger har du mulighed for at acceptere alle disse formål eller vælge specifikke. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

Indsamling af personlige oplysninger

Når du besøger websitet

Vi benytter YouTube til videoafspilning. Youtube placerer cookies og indsamler statistik.

  • Brugsstatistik baseret på cookies

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve:

For at vi kan sende nyhedsbreve til dig, indsamler vi følgende personlige oplysninger:

  • Navn
  • E-mailadresse
  • Brugsstatistik (klik og åbninger)

Når du logger ind på Filmlinjen.dk
Vi benytter Unilogin på Filmlinjen.dk. For at vi kan administrere din konto, indsamler vi nedenstående personoplysninger

  • Navn (på brugere, der vurderes til at være minimum 15 år)
  • Institution
  • Id hos UNI-login
  • Institutionstype
  • Rolle (lærer/elev)
  • E-mailadresse (på brugere, der vurderes til at være minimum 15 år)

Når du bruger hjemmesiden

Hjemmesiden bruger cookies (se ovenfor). Ellers indsamles ingen informationer om dig, når du bruger hjemmesiden, medmindre du logger ind via Unilogin.

Når du tilknytter et rum til kommunikation eller dokumenter

Det er muligt at indsætte links til digitale kommunikationsrum og -delingstjenester (fx en Messenger-grupper og en mappe på Google Drev). Disse 3.-partsservices har deres egen persondatapolitik, som vi ikke er ansvarlige for.

Hvis I uploader materiale og/eller udgiver en produktion

Det er muligt at lave en præsentationsside, som kan udgives offentligt på Filmlinjen.dk eller som skjult link. Man skal logge ind med Unilogin for at udfylde og udgive præsentationssiden. Elever i folkeskolen (identificeret via institutionstype og rolle via Unilogin) kan ikke uploade uden tilladelse fra en ansvarlig producer (lærer) eller udgive selv; men det kan deres lærer.

Præsentationssiden kan indeholde persondata såsom video og billeder af medvirkende og navne på medvirkende og producerende (fx i rulleteksten).

Det er den ansvarlige producer, der har ansvaret for at alle medvirkende har givet samtykke til at billedmaterialer o.lign. uploades til præsentationssiden.

Det er den udgivende person, der har ansvaret for at følgende ikke er overtrådt:

  1. Der er ikke brugt rettighedsbeskyttede værker
  2. Du har fået samtykke til offentliggørelsen fra alle medvirkende
  3. Filmene må ikke indeholde moralsk anstødeligt indhold og skal generelt kunne ses af personer +12 år.

Læs mere i dette dokument:

Producentens ansvar og formularen "Samtykkeerklaering til offentliggoerelse af levende billeder"
Pdf

Børn og personoplysninger

Station Next forstår vigtigheden af at beskytte personoplysninger fra børn, som vi anser som værende personer under 15 år jævnfør EU’s databeskyttelsesforordning. Vi lader børn under 15 år logge ind og arbejde på en produktion; men de kan ikke udfylde præsentationssiden og uploade materiale, medmindre der er en ansvarshavende producer (oftest læreren) tilknyttet.

Behandling af personlige oplysninger

Vi behandler kun personlige oplysninger i det omfang, det er nødvendigt, fx når vi udsender nyhedsbreve eller driftsinformation om Filmlinjen.dk. Personlige oplysninger skal forstås som defineret i persondatalovgivningen.

Vi laver ingen profilering af dig og misbruger ikke dine personoplysninger. Vi videregiver desuden ikke dine personlige oplysninger uden dit samtykke, medmindre vi er forpligtet til det i medfør af lovgivningen.

Er du bruger anvender vi dine personlige oplysninger til at:

  • Fremsende ordrebekræftelse til dig (fx når du har oprettet en produktion)
  • Give dig kundeservice, support, svare på spørgsmål og efterkomme dine anmodninger
  • Fremsende adviseringer om systemopdateringer, nedetider m.v. via e-mail.
  • Give mulighed for at logge ind
  • Vise video fra YouTube

Deling af dine personoplysninger

Når du benytter Filmlinjen.dk kan dine personoplysninger blive delt på følgende måder:

  • Gennem cookies fra Skoletube og YouTube i form af en en ip-adresse eller et tracking-id i en cookie (hvis du accepterer denne type cookies).
  • Statistikken via Google Analytics sætter også et tracking ID (hvis du accepterer denne type cookies).
  • Når man tilmelder sig nyhedsbrevet deles email-adressen med vores leverandør af nyhedsbreve (Ubivox).
  • Webbureauet Pluralis, der har udviklet og vedligeholder Filmlinjen.dk, har adgang til og behandler personoplysninger.

Deling af oplysninger med modtagere uden for EU/EØS

Nogle af vores databehandlere er etableret uden for EU/EØS, herunder USA. De fornødne garantier for overførsel af oplysninger til sådanne tredjelande er sikret gennem EU-Kommissionens standardbestemmelser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 46.

Løsningen er hostet hos Microsoft, som er underdatabehandler for Pluralis. Pluralis anvender Microsoft Azure til hosting af løsningen. Data opbevares udelukkende i europæiske datacentre. I særlige tilfælde vil Microsoft kunne overføre oplysninger til underleverandører i tredjelande, herunder USA.

Microsoft Ireland, Operations, Ltd.

Att.: Databeskyttelse

One Microsoft Place

South County Business Park, Leopardstown

Dublin 18, D18

P521, Ireland

Beskyttelse af personoplysninger

Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer dine personlige oplysninger på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger. Vi kan dog ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en (begrænset) risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.

Personoplysninger slettes eller anonymiseres løbende efterhånden som det formål, de blev indsamlet til afsluttes. Da mange brugere er tilbagevendende gemmer vi relevante oplysninger i 5 år; medmindre de er producer på en publiceret produktion, så gemmer vi dem til produktionen er fjernet.

Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør vi det, retter vi selvfølgeligt datoen under punktet “sidst opdateret” nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores website.

I det omfang der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge persondataloven ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, der kan henføres til dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Du har samtidig mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 58, stk. 1.

Sidst opdateret

Denne persondatapolitik er sidst opdateret den 03/07/2025.

KONTAKT
Station Next
kontakt@filmlinjen.dk
GENVEJE
Forløb
Værktøjer
Guide til Filmlinjen.dk
Cookie indstilinger
OM OS
Rulletekster
Privatlivspolitik
Brugsbetingelser
FILMLINJENS NYHEDSBREV

Modtag email om nye forløb, faglige tips, kurser og konkurrencer