Indstillingsindblik

Sådan optages en scene.

Når man ser en færdigklippet scene i en film, tænker man som regel ikke over, hvor mange optagelser, der ligger bag. Se fx scene 9 fra filmen Skår:

 

I virkeligheden er denne scene optaget 15 gange i sin fulde længde! Som man så i klippet er kameraet placeret tre forskellige steder:

Gulvplan Indstillingsindblik

Disse tre forskellige kamerapositioner kaldes indstillinger. Hver indstilling bliver optaget flere gange, kaldet take 1, take 2, take 3 osv. Man fortsætter med at lave takes, indtil instruktøren er tilfreds med skuespil, fotografering og lyd.

Her er et take fra råoptagelserne fra hver indstilling:

 

A: Halvnær af moderen

Scene 9, indstilling 1, take 6

Man så her Take 6. Seks takes er mange forsøg, men det er absolut ikke unormalt. I dette tilfælde, hvor der skulle grædes, var det heller ikke den nemmeste scene for skuespilleren. Så det krævede nogle forsøg, før instruktøren var tilfreds. Der blev lavet otte takes på denne indstilling i alt.

 

B: Nær af sønnen

Scene 9, indstilling 2, take 2

 

C: Total

Scene 9, indstilling 3, take 2

Totalbilledet er med til at etablere rummet for tilskueren. Derfor bruges det oftest meget tidligt i scenen, når den redigeres. Bemærk, hvordan sønnens placering i rummet let forstås, fordi han er i ansnit, så man netop aner hans bluse i venstre side af billedet. Læg også mærke til, at selvom der kun er brugt meget lidt af total-indstillingen, så er hele scenens længde blevet optaget, så der altid er mulighed for at klippe ud til den.

Se nu den sammenklippede scene 9 igen og tæl hvor mange gange hver indstilling blev brugt.