Sådan laver man film

Her er udførlig forklaring af, hvordan proffe filmfolk griber det an, når de producerer en spillefilm, fra idé til færdig film. Processerne er overordnet de samme for de filmtyper, du finder her på Filmlinjen.dk (som kortfilm, dokumentar, reklame osv.).

 

Sikken en god idé

Alt filmarbejde begynder med, at man har en god idé. Det skal være en idé til en historie, der er vedkommende og interessant, så folk har lyst til at se filmen i biografen. En god historie har en konflikt, der på en gang er almengyldig for mange og specifik for et særligt menneske.

Eksempel: Anders kan ikke finde ud af at omgås andre mennesker, og så er han forelsket i Sara, som synes, at han er irriterende.

Men før filmen er færdig og kan vises på det store lærred, er der et godt stykke vej. Allerførst skal idéen udvikles til en filmfortælling.

 

Synopsis

I første omgang skriver man en synopsis, dvs. historien kort fortalt.  Det er også på det tidspunkt, man skal overveje, hvilken genre filmen skal tilhøre.  Synopsen kan variere i længde fra fire linjer til nogle sider. I synopsen er handlingen og karaktererne (hoved- og biroller) beskrevet.

Eksempel på synopsis

 

Manuskript

Inden manuskriptet skrives, kan man også opstille et karakterark med beskrivelser af alle hovedpersonerne. Karakterarket beskriver de enkelte personers personlige data såsom alder, højde, udseende, men også personlighed, stil, påklædning og forhold til de andre personer i filmen.

Når filmens historie og karakterer er på plads, er det muligt at skrive manuskriptet. Manuskriptet skal følge bestemte skriveregler og gennemgår oftest flere gennemskrivninger. Gennemskrivningerne skal nummereres, så alle ved, hvilken version der er tale om. Det er vigtigt at have et godt og klart manuskript. Så kan holdet se, hvad instruktøren mener. Samtidig kan de hver især på holdet finde ud af, hvad idéen med filmen er, og hvad de kan gøre for at gøre filmen så god som muligt.

Manuskripteksempel

 

Produktionsplanlægning

Ud fra filmens manuskript foretager man et manusbreakdown, som er basis for den videre planlægning af filmens optagelse. Der skal findes locations og skaffes tilladelse til at optage. Locations skal eventuelt ændres med maling, rekvisitter og så videre, før de kan bruges. Der skal skaffes rekvisitter, findes kostumer, castes skuespillere og findes statister. Skuespillerne skal øve replikker og prøve kostumer og sminke. Der skal skaffes det nødvendige optageudstyr, og dette skal efterses og afprøves. Der skal arrangeres transport og bespisning. Forberedelserne skal munde ud i en dagsplan samt en skudliste og om muligt også et storyboard eller en gulvplan.

Dagsplanen er en oversigt over, hvordan optagelserne skal forløbe. Skudlisten er en opdeling af scenerne i den rækkefølge, de skal optages i. Storyboardet er en mere detaljeret beskrivelse af indstillingerne tegnet i en slags tegneserieform, med noter om kamerabevægelser, billedbeskæringer og lignende. Scenerne skydes næsten aldrig kronologisk, rækkefølgen bestemmes af en række praktiske og logistiske årsager. For eksempel hvornår man har rådighed over en location, hvornår der er mulighed for at skaffe statister og så videre.

 

Optagelser

At optage en film er en meget krævende proces. Det er både fysisk og psykisk udfordrende, og derfor skal filmholdet være virkelig godt forberedt. Dagsplanen oplyser om, hvor holdet skal være og hvilke scener, der skal skydes.

Holdet gør klar på settet (stedet hvor en optagelse er i gang), mens skuespillerne tager kostumer på og bliver sminket. Teknikken gøres parat. Når alt er klart, bliver skuespillerne hentet, og man gennemfører en arrangementsprøve.

Optagelserne foregår efter en indøvet optagerutine, så arbejdet glider som planlagt og så gnidningsfrit som muligt. På settet er der en klar rollefordeling. Alle er ansvarlige for deres arbejdsområder, men det er instruktøren, der leder optagelserne. Efter hver optagelse skal der instrueres, udfyldes klaptræ og måske rettes på lys, kostumer og sminke. Alle indstillinger bliver taget om, indtil der er en tilfredsstillende optagelse. Hver scene kan bestå af mange indstillinger. Se filmen her om optagerutinen.

 

 

Postproduktion

Når optagelserne er færdige, skal filmen klippes på en computer. Ud fra scripterens noter fra optagelserne udvælger man de bedste optagelser. Så kan man gå i gang med første gennemklip. Her bliver optagelserne lagt i kronologisk rækkefølge, så man kan danne sig et indtryk af historien i filmen.

Efter første gennemklip har instruktør og klipper et godt overblik over materialet og kan vurdere, om historien fungerer, eller om filmen skal klippes på en anden måde. Filmen klippes færdig under en række yderligere gennemklip, og der lægges musik, lydeffekter og rulletekster på, og efter nogle måneder er den klar til visning.

 

PR og lancering

Under hele arbejdet med filmen arbejder PR-folk med at skabe så stor opmærksomhed om filmen som overhovedet muligt. Det er naturligvis vigtigt, at der kommer nogen i biografen og ser filmen. Derfor er en god pressedækning vigtig: for eksempel stiller instruktøren og skuespillerne op til interviews i ugeblade, aviser og tv. Hvis der er spændende historier knyttet til filmen, bliver de også sendt til pressen. Det kan være, at filmen bygger på en autentisk historie, og så er det oplagt, at man fortæller om, hvor historien kommer fra og hvilke virkelige personers liv, den er bygget på. Men det kan også være, at man har en speciel scenografi, nogle svære stunts, nye special effects eller en ny teknik, som da Lars von Trier brugte 100 kameraer i Dancer in the Dark. Alt dette skal gerne være med til at øge publikums interesse for at se filmen.  PR-folkene udvælger også de bedste stillbilleder og klip fra filmen og udsender dem til pressen. Der udarbejdes en iøjnefaldende plakat, der passer til filmens stil, og på plakaten er der ofte en slaglinje, der fortæller noget om, hvad filmen handler om, og giver publikum lyst til at se filmen.

PR- og salgsfolkene står også for lanceringen af filmen i udlandet, og de sørger for, at filmen kommer med på festivaler for eksempel i Berlin og Cannes.  Det er også vigtigt, at filmen får premiere på det rigtige tidspunkt. Det er for eksempel godt at få premiere på filmen i juleferien. Det kan derimod være en fordel at vente med at få premiere på en dansk børnefilm, hvis Disney sender en af deres mega-film på markedet samtidigt.