Runner

Funktionsportræt

Selvom man forbereder sig meget grundigt, så er en filmproduktion en dynamisk proces, hvor der hele tiden vil opstå små problemer, der skal løses. Det kan f.eks. være at strudsen, I skal bruge til  jeres optagelse, pludselig afgår ved døden, og der derfor må hentes en ny i en anden by, eller det kan være at frokosten pludselig er rykket en time frem, så I hurtigt må improvisere en frokost.

Som runner skal du ud fra produktionslederens anvisninger være med til at løse de opgaver, der måtte opstå i løbet af produktionen. En god runner er uvurderlig for en filmproduktion, da problemer, der hurtigt løses, ofte ikke når at udvikle sig til alvorlige problemer.

Under de forskellige opgaver finder du masser af gode råd og værktøjer til arbejdet som runner.

Herover kan du se et portræt af den proffe runner Louise Odgård Nielsen.