Kortfilm - avanceret

Det er også muligt at lave kortfilm på større hold i længere forløb. Dvs. hold på over 10 personer, der arbejder i en uge eller længere.

På disse avancerede produktioner bestemmer holdets producer (læreren) præcis hvilke funktioner, der skal være på holdet.

 

Find ideen først

Start med at finde idéen til jeres film. Ud fra den kan produceren mere præcist sætte holdet (nogle film kræver fx flere skuespillere end andre). 

Brug værktøjet Hit med historien til at komme på gode filmidéer og få dem nedskrevet som synopser.

Når holdet har fundet idéen og skrevet synopsen, er der på manuskriptforfatter-funktionen masser af vejledning og værktøjer til den videre manuskriptudvikling.

TIP

TIP: Man får adgang til manuskriptforfatter-funktionen ved at produceren (læreren) opretter en filmproduktion med denne funktion og giver holdet login og password til produktionens filmlinje.

 

Vælg funktioner

Med udgangspunkt i den valgte idé skal alle nu prioritere hvilken funktion de ønsker. Man kan selvfølgelig kun vælge de funktioner, som produceren har sat på holdet.

I undermenuen kan du læse og se videoer om de fleste af de funktioner, der typisk indgår på en spillefilm i Danmark. Se videoen og læs om alle funktioner på dit hold, før du prioriterer.

Dokumenter og links