Dokumentar

Hvad laver dokumentarfilmholdet? Se videoen ovenfor.

Som dokufilmhold skal I finde noget fra jeres omverden, som kunne være interessant at lave en film om. Dokumentarfilm er nemlig film, der handler om virkeligheden.

Hovedopgaverne efter ideudviklingen er at finde en person, som kan fortælle om emnet i et interview, at skyde nogle fede stemningsbilleder, finde den rette musik og redigere det hele sammen til en interessant film.

Dokuholdet består af 2-3 personer, som arbejder sammen om de fleste opgaver.

Under optagelsen fordeles funktionerne:

  • Instruktør: Stiller spørgsmålene til hovedpersonen. Er med til at bestemme, hvordan stemningsbillederne skal se ud.
  • Fotograf: Står bag kameraet og optager interviewet og stemningsbillederne.
  • Tonemester (hvis I er tre på holdet): Holder mikrofonen, hvis I bruger ekstern mikrofon. Tjekker at lyden er god på alle optagelser, især interviewet. Optager øvrige lyde, der kan være med til at gengive stemningen på location.